2020: Sæson 1 (10 episoder)
Findes på Netflix
Medvirkende: Michelle Monaghan, Mehdi Dehbi, John Ortiz.

Netflix beskrivelse:
En årvågen CIA-agent undersøger en karismatisk mand, der starter en spirituel bevægelse og skaber politisk uro. Fiktiv historie – ikke baseret på virkelige hændelser.

Popcorn.dk mener:
“Homeland” møder “Fauda” i Netflix thriller-serien “Messiah”, hvor Messias måske er genopstået. Men er det Messias eller i virkeligheden en terrorist i forklædning… Spørgsmålet får du måske svar på, men vær forberedt på tvist i plottet, bedst som du tror at have regnet den ud.

Historen foregår i Syrien, Israel og USA. Den genopståede Messiah bliver en del af et politisk spil og efterhånden kommer der detaljer, som afslører at tingene ikke er så sort/hvide, som de først er blevet præsenteret.

Jeg var lidt skeptisk overfor denne serie, da den umiddelbart virkede som en underlig genreblanding, men blev meget positivt overrasket og blev fanget af historien. Hvad ville der ske hvis Jesus genopstod idag? Ville han blive stoppet af immigrations-myndigheder, blive betragtet som terrorist eller indgå i et politisk spil? Spændende tankeeksperiment, samtidig med at det hele tiden er lige under overfladen at hovedpersonen måske i virkeligheden ikke er den, han siger.
/Henrik Secher

“Ugens streaming” er Popcorn.dk’s ugentlige anbefaling af en tv-serie fra en streamingtjeneste.