Why Him

Med Zoey Deutch, James Franco, Bryan Cranston.

Familiefaren Ned Fleming (Bryan Cranston) er ikke udelt begejstret, da han opdager, at hans højtelskede datter Stephanie (Zoey Deutch) har fået en kæreste. Hen over julen drager hele familien Fleming derfor mod Stanford, hvor Stephanie læser, for se den nye fyr an. Der viser sig ikke at være en fornuftig universitetsstuderende, men derimod den ti år ældre Laird (James Franco), et Silicon Valley-wunderkind med et hjerte, der er lige så stort, som hans filter er fraværende. I sin begejstring for sin nye svigerfamilies ankomst til hans hightech-palads af et hjem har han for eksempel valgt at tatovere hele familien Flemings julekort på ryggen. Og installeret en bowlingbane til ære for den bowling-begejstrede Ned. Og så foretrækker Laird at gå rundt i bar overkrop – noget, der især står i skarp kontrast til Neds forkærlighed for fornuftige ternede skjorter og praktiske mobilhylstre. Mens Stephanies mor Barb (Megan Mullally) og lillebror Scotty (Griffin Gluck) hurtigt tør op over for den excentriske Laird, bliver Ned mere og mere stram i betrækket ved udsigten til at have Laird som svigersøn. Fordi: Why him? Da Laird beder om Neds velsignelse til at fri til Stephanie, kommer de to tilsyneladende meget forskellige mænd endegyldigt på kollisionskurs.

I Biograferne:25 December 2016
DVD:18 Maj 2017
Blu-Ray:18 Maj 2017
VOD:15 Maj 2017
Links:...

SHOPPING
GUCCA.dk

Køb filmen på DVD

Køb filmen på Blu-ray

Køb filmen på 4K Blu-ray

 

Trailer