|
|
|
| VIDEO FILM > AKTUELLE DVD |
 |
Oldboys
Med Kristian Halken, Robert Hansen, Laura Christensen, Rasmus Bjerg.
Oldboys handler om den midaldrende, selvudslettende Vagn (Kristian Halken), hvis liv er gået totalt i stå. Han lever alene, passer sit arbejde som
pedel og hans eneste adspredelse i tilværelsen er at spille oldboys fodbold med en gruppe verdensfjendske middelmådighedsdanskere fra Centerpubben. På
den årlige fodboldtur til Sverige bliver Vagn glemt på en tankstation, men forsøger selv – modvilligt hjulpet af den kiksede tankstationsrøver, John
(Robert Hansen) – at indhente bussen. Det udvikler sig til en rejse, der langsomt, men sikkert får rusket Vagn ud af intetheden - og tilbage til livet.
Se trailer
På DVD: 27 Juli (leje/købe) |
 |
Valentines Day
Med Anne Hathaway, Jessica Alba, Taylor Lautner, Jessica Biel, Bradley Cooper, Ashton Kutcher.
Hvis du er lykkelig forelsket, så er Valentinsdag en dag fyldt med hjerter, blomster, romantik og følelser. Hvis du til gengæld ikke er forelsket
eller er ulykkelig forelsket, er det bare en dag, der skal overstås… Denne Valentinsdag starter med, at Reed Bennett (Ashton Kutcher) vækker sin
kæreste, Morley (Jessica Alba), da han placerer en ring på hendes finger og derefter frier til hende. Morley accepterer frieriet, og Reed er naturligvis
ekstatisk. Hun er totalt overrasket, for så længe har de heller ikke kendt hinanden. Nyheden om Reeds forlovelse bliver i starten mødt af skepsis af
hans bedste ven, Julia Fitzpatrick (Jennifer Garner). Julia underviser 5. klasses elever, og én af dem er Edison (Bryce Robinson). Den 10-årige er
alvorligt lun på én i klasseværelset og spekulerer nu på, hvordan han kan gøre bedst opmærksom på det. Edison bor hos sine bedsteforældre, Estelle
(Shirley MacLaine) og Edgar (Hector Elizondo). De har været gift i over 50 år og har fejret mange Valentinsdage sammen. Edisons barnepige Grace (Emma
Roberts) vil gerne have forholdet til kæresten Axel (Carter Jenkins) til at gå lidt videre (læs: hun vil nu have sex). Så hun søger gode råd hos Estelle
og Edgar. Ja, en dag i kærlighedens tegn er ikke altid helt nem at komme igennem…
Se trailer
På DVD: 27 Juli (leje/købe) |
 |
Det Hvide Bånd
(DAS WEISSE BAND - EINE DEUTSCHE KINDERGESCHICHTE) Med Christian Friedel.
'Det Hvide Bånd' udspiller sig i den lille tyske by Eichwald umiddelbart før 1. verdenskrig. Patriarkatet råder og der udøves terror af såre diskret,
men ganske effektiv karakter - perfekt eksemplificeret af titlens hvide bånd, der er snøret om overarmene på landsbyens børn, som formanes om den rette
tro. Filmen starter med at lægen styrter med sin hest - et uheld, som viser sig at være forårsaget af en kraftig snøre spundet ud mellem to træer. Kort
efter dør en bondekone efter noget, der umiddelbart ligner en banal arbejdsulykke. Den afdødes søn giver baronen skylden for dødsfaldet og under
høstfesten fatter han sin le og går til angreb på mandens kålmark. Ildspåsættelse og et pludseligt selvmord hører også til de urovækkende, mystiske
hændelser, der nærmest har karakter af rituelle straffeaktioner. Men hvem udfører de mange udåder og hvorfor? Efterhånden kaster alle mistænksomme
blikke på hinanden. Ordensmagten hidkaldes udenbys fra, og snart slår den møjsommeligt opbyggede facade af skinhellig retskaffenhed sprækker, og en
underverden holdt sammen af utroskab, hustruvold og blodskam blotter sit grimme fjæs. Kun den unge skolelærer, ugift og barnløs, synes at være i kontakt
med sin elementære, menneskelige godhed.
Se trailer
På DVD: 27 Juli (leje/købe) |
 |
Brothers
Med Jake Gyllenhaal, Natalie Portman, Tobey Maguire, Sam Shepard.
Deres far undrer sig over, hvordan hans to sønner kunne falde så forskelligt ud. Grace undrer sig over, at hendes mand, Sam, gider bruge så megen
energi på sin uduelige bror Tommy, der er røget ud i kriminalitet og først lige er kommet ud af fængsel. Sam er den perfekte bror, der altid har gjort
alt efter bogen og er fulgt i sin fars fodspor som officer i marinekorpset. Tommy er ham, der aldrig er lykkedes med noget, aldrig har taget ansvaret
for noget. Men da Sam meldes død under sin seneste mission til Afghanistan, viser Tommy sig fra en ny side. Han træder til som Graces største støtte og
hjælper hende med børnene og med alt det praktiske. Han træder bogstavelig talt i sin brors sko. Men hvis Tommy pludselig har overtaget Sams
ansvarsbevidste rolle, hvilken rolle er der så tilbage til Sam, da han mirakuløst bliver fundet i live, men bærende på en frygtelig hemmelighed fra sin
tid som fange hos Taleban? Det er den irske instruktør Jim Sheridan, der har overført Susanne Biers ”Brødre” til en amerikansk nutid som ”Brothers” med
Tobey Maguire og Jake Gyllenhaal som brødrene og Natalie Portman som Grace. Som den gamle Hank Cahill ses Sam Shepard.
Se trailer
På DVD: 27 Juli (leje/købe) |
 |
Man Tænker Sit
Med Sebastian Eklund, Jörgen Svensson.
Med deres debutspillefilm, MAN TÆNKER SIT, har Henrik Hellström & Fredrik Wenzel skabt et filmisk digt, der fanger oplevelsen af, hvor alene vi er i
en verden fuld af mennesker. Omdrejningspunktet er den verden, som Sebastian præsenterer os for. Vi ser verden, som han ser den; undersøgende, men under
overfladen af de billeder, som vi bliver præsenteret for, ligger en dybde, der med minutiøs sikkerhed demonstrerer fire menneskers manglende forståelse
af dem selv. Frit flyvende i en verden uden fodfæste, bevæger de rundt for at finde et sted at stå stille. Jimmy har sit barn på armen mens blikket er
fjernt og tankerne uudtalte. Mischa er alene og fisker bag naboens have, mens han søger et fællesskab, han ikke er eller kan blive en del af. Anders har
alt, men taber sig selv i det. Sebastian holder os bjergtaget med sine betragtninger af det rå, men ærlige miljø, han oplever på den mondæne villavej.
Alle søger de en ro, som får dem til at stoppe og betragte deres eget liv, men de har svært ved at finde den. MAN TÆNKER SIT formår at skildre en
realisme i hverdagen, som mange undgår at lægge mærke til. Med gribende intimitet får vi en oplevelse af, hvordan det er at stå uden for det fællesskab,
som vi naturligt er en del. Filmen bliver en rejse mod at finde noget, men hvordan kan man finde noget, når man ikke ved, hvad man leder efter?
Se trailer
På DVD: 27 Juli (leje/købe) |
 |
Armored
Med Matt Dillon, Jean Reno, Laurence Fishburne, Amaury Nolasco.
Matt Dillon, Jean Reno og Laurence Fishburne spiller hovedrollerne i denne hæsblæsende actionthriller. En gruppe sikkerhedsvagter fra et firma, der
specialiserer sig i armerede pengetransporter, sætter livet på spil i et forsøg på at gennemføre det ultimative kup – mod deres egen virksomhed. De
udtænker en tilsyneladende idiotsikker plan for at røve en formue, uden at nogen kommer til skade. Men da et vidne uventet blander sig, går planen
hurtigt i vasken, og så kan alt ske. På DVD: 27 Juli (leje/købe) |
 |
Contestant 13
(13 TZAMETI) Med George Babluani, Pascal Bongard.
Sebastien er en ung indvandrer, der desperat leder efter en chance for at få et godt liv. Den chance får han, da han ved et tilfælde kommer med i et
nyt spil. Sammen med 12 andre deltagere dyster han om en stor pengepræmie. Men chancen kan vise sig at blive hans livs sidste. For spillets indsats er
endnu større end præmien: kun én overlever. Contestant 13 er en intens thriller, hvor spændingen stiger fra minut til minut. Filmen har høstet både gode
anmeldelser og flere internationale filmpriser. På DVD: 27 Juli (leje/købe) |
 |
Food, Inc.
Dokumentar.
Vores madkultur har ændret sig mere de sidste halvtreds år end de forrige titusinde. Med den simple konstatering begynder en grundig afklædning af
den korrupte amerikanske fødevareindustri. Utallige emballagers billeder af glade landmænd i idylliske omgivelser er en stor fed løgn. I dag foregår
størstedelen af fødevareproduktionen i USA i store, specialiserede industribygninger eller på landområder, der minder om stadionanlæg. I 'Food, Inc.'
ser vi på bagsiden af medaljen. Konsekvenserne for vores sundhed og for miljøet, for biodiversiteten, den voksende afstand mellem borgeren og bonden,
den voksende centralisering af fødevareproduktionen og den tiltagende politiske manipulation. Billigt fast food og sukkerholdige snacks bliver til dyre
udgifter andre steder i systemet og får nærmest karakter af epidemi, når én ud af tre amerikanere allerede i dag får konstateret diabetes.
På DVD: 27 Juli (leje/købe) |
 |
Long Weekend
Med James Caviezel, Claudia Karvan.
Den dag, naturen slår tilbage, vil man helst ikke befinde sig netop der, hvor Peter og Carla netop har slået deres telt op. De skal tilbringe en
weekend sammen i det fjerne paradis Moondah Beach, en isoleret vildmark, der ikke tolererer nogle uvedkommende, skal det vise sig. Deres brud mod
naturens love kan kun straffes med døden – og pludselig opdager de hundredvis af øjne, der rettes mod dem fra mørket blandt træerne. Paradiset
forvandles til et helvede i løbet af en nat. På DVD: 27 Juli (leje/købe) |
 |
Infestation
Med Chris Marquette, Brooke Nevin.
Cooper er en fyr, som er uheldig med det meste, han finder på. Men da han vågner op på sin allerførste arbejdsdag, indvævet i spindelvæv, øje til øje
med en to meter lang kakerlak – så er det faktisk gået for vidt. Pludselig er hele planeten invaderet af gigantiske insekter. De kravler. De flyver. De
giver ikke op, før hvert eneste menneske er blevet inficeret, muteret eller ædt op. Og den eneste, der kan redde verden – og få drømmepigen – er Cooper.
På DVD: 27 Juli (leje/købe) |
 |
It Might Get Loud
Dokumentar.
"It Might Get Loud" lader tre generationer af rockguitarister fortælle deres helt egen personlige historie, The Edge (U2), Jimmy Page (Led Zeppelin)
og Jack White (The White Stripes). "It Might Get Loud" er ikke som en typisk Rock’n’roll-dokumentar. Gennem de tre guitar-virtuoser fortælles en meget
personlig historie om hvordan en møbelpolstrer fra Detroit, en maler fra London og en 17-årig skoledreng fra Dublin hver især fandt deres unikke lyd
gennem den elektriske guitar og endte som superstjerner. Filmen vil måske ikke ændre hvordan du spiller guitar, men den vil helt sikkert ændre, hvordan
du lytter. Be prepared. It might get loud! På DVD: 27 Juli (leje/købe) |
 |
Kvinden Der Drømte Om En Mand
Med Sonja Richter, Michael Nyqvist, Marcin Dorocinski.
K (Sonja Richter) arbejder som modefotograf, hun har succes og rejser regelmæssigt rundt i Europa og tager billeder til forskellige magasiner. Hun
elsker sin mand Johan (Michael Nyqvist), der er forfatter og en del ældre end hende. K’s liv er på alle måder som hun ønsker sig, og hun ville også være
lykkelig, hvis det ikke var fordi hun plages af drømme. Drømme som anfægter og intimiderer hende. Altid drømme om den samme fremmede mand. På en rejse
til Paris møder hun manden fra sin drøm (Marcin Dorocinski). Han viser sig hurtigt at være meget forskellig fra den mand, hun har drømt om, men alligevel
indleder hun et forhold til ham. Efter en kort men heftig forelskelse forlader K brat manden og flygter hjem til sin mand i København. Men da hun sammen
med Johan senere rejser til Warszawa, møder hun igen manden fra sine drømme, og denne gang udvikler forholdet sig hurtigt til en besættelse, der får
katastrofale følger. Se trailer
På DVD: 20 Juli (leje/købe) |
 |
A Single Man
Med Colin Firth, Julianne Moore, Nicholas Hoult.
I 1962 er hele verden optaget af Cuba-krisen og truslen mod verdensfreden. George Falconer (Colin Firth), en 52-årig universitetsprofessor, har
imidlertid svært nok ved bare at overskue sit eget liv. Hans elskede partner Jim (Matthew Goode) er død, og George synes ikke, livet giver mening
længere, for det gør bare ondt. George trøstes af sin tætte veninde Charley (Julianne Moore), en smuk 48-årig kvinde, der dog selv har sine problemer at
slås med. Han opdager også, at han bliver forfulgt af Kenny (Nicholas Hoult) - en af sine elever, der i George ser en åndsfælle. En række begivenheder
og møder i løbet af den afgørende dag leder George frem til en endelig beslutning om, hvorvidt livet efter Jim igen kan give mening. A Single Man er
historien om en mand fanget i fortiden. Det er en dramatisk og følelsesladet rejse gennem en dag i George Falconers liv - en romantisk fortælling om
afbrudt kærlighed, om ensomhed, og om vigtigheden af at opdage og værdsætte livets små øjeblikke, som kan lede til nye muligheder. Filmen er baseret på
Christopher Isherwoods roman og instrueret af Tom Ford.
Se trailer
På DVD: 20 Juli (leje/købe) |
 |
Mænd Der Hader Kvinder (Extended Millennium Edition)
Med Michael Nyqvist, Noomi Rapace, Peter Haber, Lena Endre, Stefan Sauk.
Da den kendte erhvervsjournalist, Mikael Blomkvist, bliver idømt en fængselsstraf for bagvaskelse efter at have afdækket en påstået finansskandale,
bliver han samtidig kontaktet og tilbudt et job af Henrik Vanger, tidligere direktør for en af Sveriges store industrikoncerner. Han får til opgave at
løse en af familien Vangers store mysterier, - men ikke alene. For han får hjælp af Lisbeth Salander, en umyndiggjort ung kvinde, tatoveret og
piercet. Hun er en fremragende researcher og en landets bedste hacker. Sammen graver de dybt i familien Vangers fortid og følger de blodige spor, som
fører dem frem til en rystende virkelighed.
Se trailer
På DVD: 20 Juli (leje/købe) |
 |
Pigen Der Legede Med Ilden (Extended Millennium Edition)
Med Noomi Rapace, Michael Nyqvist.
PIGEN DER LEGEDE MED ILDEN bringer et længe ventet gensyn med det umage makkerpar Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. Journalisten Mikael Blomkvist
er tilbage for fuld kraft på Millenniums redaktion, da en kollega og dennes kæreste sætter ham på sporet af en rystende nyhed omhandlende omfattende
sexhandel med kvinder mellem Østeuropa og Sverige. Men det der i starten kan ligne en god journalistisk historie overskygges pludselig af et koldblodigt
dobbeltmord. Lisbeth Salander vender tilbage til Sverige efter et længere ophold i udlandet. Hun har skaffet sig en endog stor sum penge og er for første
gang i sit liv økonomisk uafhængig. Men da et dobbeltmord opdages i Stockholm, sættes hun i forbindelse med det bestialske rovmord. Hun bestemmer én gang
for alle at gøre op med fortiden og straffe dem, der har gjort hende fortræd. Endnu en gang krydses Mikael Blomkvists og Lisbeth Salanders veje.
Se trailer
På DVD: 20 Juli (leje/købe) |
 |
Luftkastellet Der Blev Sprængt (Extended Millennium Edition)
Med Noomi Rapace, Michael Nyqvist.
Filmen, som er tredje og sidste del i Millenniumtrilogien, tager sin begyndelse, hvor PIGEN DER LEGEDE MED ILDEN sluttede: Lisbeth Salander (Noomi
Rapace) er hårdt såret bragt til hospitalet efter at have overlevet et skud i hovedet, men må stadig kæmpe mod anklagerne om tredobbelt mord. Imens
kæmper Mikael Blomkvist (Michael Nyqvist) en umulig kamp med at overbevise politiet og anklagemyndighederne om hendes uskyld. For med sandheden om
Lisbeths dunkle fortid åbenbarer der sig en historie og en sammensværgelse på allerhøjeste plan: Alle jagter alle - men ingen kan standse Salander og
Blomkvists jagt på retfærdighed og sandhed.
Se trailer
På DVD: 20 Juli (leje/købe) |
 |
Crazy Heart
Med Jeff Bridges, James Keane, Maggie Gyllenhaal.
Oscarvinder Jeff Bridges leverer sit livs præstation i CRAZY HEART, den stærke historie om en country-stjernes hårde kamp for at forbedre sig.
Bridges spiller Bad Blake, en alkoholiseret og nedbrudt sanger, som forsøger at blive frelst med hjælp fra Jean (Maggie Gyllenhaal), en journalist, der
opdager den rigtige mand bag musikken. Men vil Bads hårde livsstil og vilde hjerte koste ham den sidste chance for et comeback?
Se trailer
På DVD: 20 Juli (leje/købe) |
 |
Panserkrydseren Potemkin
(BRONENOSETS POTYOMKIN) Med Aleksandr Antonov, Vladimir Barsky.
Panserkrydseren Potemkin skildrer mytteriet i Sortehavsflåden i 1905 og den efterfølgende folkelige opstand mod zarstyret. Filmen var oprindeligt et
bestillingsarbejde – et stykke tyk sovjetisk propaganda, der skulle markere revolutionens spæde begyndelse og endelige sejr tyve år senere. Da
matroserne på panserkrydseren Potemkin får leveret råddent, maddikebefængt kød til deres suppe, begynder oprøret mod de tyranniske officerer, og det
lykkes matroserne at få kontrol over skibet. Matrosen Vakulinchuk, som har stået i spidsen for mytteriet, bliver skudt af en officer under oprøret, og
skibets besætning tager hans lig med ind til havnebyen Odessa, hvor han bliver lagt lit de parade. Rygterne om mytteriet spredes hurtigt. Folk strømmer
til for at vise sympati med oprørerne og samles på Odessatrappen. Og i filmhistoriens måske mest berømte og citerede scene sættes zarens milits ind og
begynder at skyde på civilbefolkningen. Der krydsklippes mellem soldaternes støvletramp og mennesker på flugt ned ad trapperne. En kvinde går op mod
soldaterne med sin døde søn i armene, og en barnevogn ruller ud over trinene, da moren bliver skudt ned. Krigsskibe bliver sendt ud for at angribe
Potemkin, men matroserne på panserkrydseren hejser et flag med budskab til deres ’brødre’ på de angribende skibe om at slutte sig til dem.
Solidariteten sejrer, og Potemkin sejler afsted mod horisonten uden at blive angrebet. På DVD: 20 Juli (leje/købe) |
 |
Nosferatu
(NOSFERATU, EINE SYMPHONIE DES GRAUENS) Med Max Schreck.
I Sverige ansås den for at være så skræmmende, at den blev forbudt i halvtreds år, men i 1972 fik svenskerne endelig lov til at se Nosferatu i
biograferne. Bram Stokers Dracula var inspirationen til historiens første og bedste vampyrfilm, af F.W. Murnau. Max Schreck spiller det blodsugende
nattevæsen med dyrisk tilstedeværelse, og hans ikoniske tolkning af Karpaternes ukendte greve er blevet forbilledet for alle efterfølgende
filmvampyrer. På DVD: 20 Juli (leje/købe) |
 |
From Paris With Love
Med John Travolta, Jonathan Rhys Meyers, Kasia Smutniak, Yin Bing.
Som assistent for den amerikanske ambassadør i Frankrig lever James Reese (Jonathan Rhys Meyers) livet i Paris, men holder i virkeligheden mere af
sin tjans som stikirenddreng for CIA. Hans største ønske er at blive rigtig agent, så da han en dag får chancen, griber han den med kyshånd... Indtil
han møder sin nye partner, Charlie Wax (John Travolta), en småanarkistisk, antiautoritetstro og skydeglad veteran, der kommer til Paris for at standse
et forestående terrorangreb. Så der går ikke mange minutter inden Reese drømmer om sit skrivebord igen, men det er bare for sent... Den hæsblæsende
actionfilm er instrueret af Pierre Morel (Taken).
Se trailer
På DVD: 13 Juli (leje/købe) |
VIDEO FILM > KOMMENDE DVD
VIDEO FILM > TRAILERS DVD
til toppen af siden
|