Oscarbelønnede pingviner, Oscarnominerede LEGO klodser og kæmperobotter og Robert-nomineret eventyr af Manu Sareen. Der er garanti for masser af underholdning i juli og august på C More. Og til at køle dig ned er der en blodtørstig monsterklovn skabt af Stephen King.

Der er dømt masser af klodset underholdning for børn og barnlige sjæle, når C More viser både LEGO Filmen – Et klodset eventyr (1/7) og LEGO Ninjago Filmen (26/7) – Første film fortæller historien om LEGO-figuren Emmet, der får at vide, at han skal redde hele verden. Han skal stoppe den onde Diktatoren, som hader al leg og kreativitet. Den anden film handler om den truede Ninjago-by. Den unge ninja Lloyd kæmper sammen med sine hemmelige ninja-krigere mod den ondskabsfulde krigsherre Garmadon.

Den 1. juli inviterer C More hele familien til sang og dans på Antarktis, når der blændes op for (den Oscarbelønnede) Happy Feet og Happy Feet 2. Begge film byder på fantastiske eventyr med den dansende pingvin Mumble.

Nu vi er ved sang, så er dokumentarfilmen Maria By Calas (3/7) historien om den verdensberømte sopran Maria Callas. Det historien om en popularitet så stor, så folk gerne stod i kø i flere dage for at høre hende. Det er også historien om en hård barndom, et dramatisk kærlighedsliv og drømmen om bare at være et almindelig menneske.

Hvad får du, hvis du blander superhelte filmserien X-Men med en dødspændende spionthriller? Den spritnye sci-fi thrillerserie The Rook (10/7). Myfanwy Thomas (Emma Greenwell ”True Blood”) vågner op en aften i silende regn midt på gaden. Til sin skræk opdager hun, at hun er omgivet af døde mennesker, der alle bærer gummihandsker. Har nogen gjort det mod hende, eller er hun skyld i de andres død? Og hvorfor?

IT (12/7) er den populære prisbelønnede filmatisering af Stephen Kings gyserklassiker, hvor en gruppe unge venner skal bekæmpe en ondskab, som har hjemsøgt deres lille by i Maine i århundreder. I 1980’erne tager ondskaben form som en klovn!

Den danske Robert-nominerede familiefilm Iqbal & Den indiske juvel (21/7)er baseret på Manu Sareens bogserie om den unge Iqbal Farooq. Iqbals familie får den glædelige nyhed, at mormoren har fået den fornemme opgave at være “Vogter af den indiske juvel”. Familien rejser til Indien for at deltage i ceremonien. Men juvelen forsvinder under en ceremoni og nu begynder en intens jagt i New Delhi sammen med vennerne.

Da byen ikke længere kan hjælpe med stipendier, efterlades forældrene Scott og Kate (Will Ferrell og Amy Poehler) tilbage uden penge og kan dermed ikke betale for datterens college. Til sidst ser de ingen anden udvej end at åbne et ulovligt casino i deres hjem! Den vilde komedie The House får premiere den 2/8.

Actionthrilleren Mile 22 (2/8) handler om en tophemmelig amerikansk kommandoenhed, ledet af efterretningsofficeren James Silva (Mark Wahlberg), som skal smugle en indonesisk agent ud af et asiatisk land. Agenten ligger inde med følsomme oplysninger, som kan udløse et atomangreb, hvis de falder i de forkerte hænder. Og der er rigtig mange, der forsøger at stoppe enheden på de 22 mil, de skal tilbagelægge, inden de er på sikker grund.

Sæsonpremiere på Sweetbitter – Sæson 2 (4/8) – Tess (Ella Purnell) har stadig fast arbejde på restauranten i New York og nu er hun klar til at gå all in. Hun lærer hurtigt, at der skal meget mere til end blot at skelne mellem en Bordeaux og en Burgundy. Det skader tilsyneladende ikke at bruge sin seksualitet, og samtidig finder hun ud af, at hun har en selvstændig stærk stemme, hvilket giver hende mere pondus. Men det er ikke alle, der er lige begejstrede for hendes udvikling og spørgsmålet er, om restauranten og hende er det rette match? Brad Pitts produktionsselskab Plan B står bag produktionen af Sweetbitter, som er baseret på bestselleren af samme navn. Forfatteren Stephanie Danler er desuden dybt involveret i tilblivelsen af serien.

Transformers kavalkade – Gigantiske robotter, hæsblæsende sci fi-action, humor og de vildeste effekter så er ingen i tvivl om, at der er tale om de populære og stjernespækkede Transformers film.Der burde være underholdning nok til en god sommerdag, når C More viser de første fire film: Transformers, Transformers: De faldnes hævn, Transformers: Dark of the Moon og Transformers: Age of Extinction. De første tre film om de gode Autobots og de onde Decepticons kamp mod hinanden er alle Oscarnominerede. Det hele eksploderer fra den 8. august.

Eva Longoria (”Desperate Housewives”) er eksekutiv producent på C Mores nye dramaserie Grand Hotel (15/8). Sex, intriger og mord er blot nogle få af ingredienserne i den dramatiske historie om den karismatiske Santiago, der ejer det sidste familieejet hotel i Miami, alt imens hans glamourøse hustru, Gigi og deres voksne børn nyder godt af faderens succes. Men noget truer hele familien og ikke mindst hotellet.

En række voldsomme naturkatastrofer har i katastrofefilmen Geostorm (23/8) fået verdens ledere til at etablere et netværk af satellitter, der kontrollerer det globale klima. Men der går kuk i systemet, som i stedet begynder at angribe Jorden. I et kapløb mod tiden må satellittens designer Jacob Lawson (Gerard Butler) og hans bror, Max (Jim Sturgess), udrette det umulige og stoppe et verdensomspændende dommedagsuvejr.

Fartblinda (19/8) er en ny og særdeles højaktuel thrillerserie, hvor vi møder den unge journalist Bea Farkas, som leder efter sandheden bag en stor banks mystiske problemer. Det hele kompliceres af hendes forhold til bankens øverste direktør, Peder Rooth. Men i jagten på det store scoop er Bea fast besluttet på at afsløre ham! Selv om Peder Rooth og hans folk gør alt for at stoppe hende, så lykkes det alligevel Bea at afsløre bankens problemer – som er enorme. Bea hyldes som en helt, men kommer til at betale en høj pris for det journalistiske scoop!