Juni byder på flere spændende nyheder på Amazon Prime Video

Chasing Happiness: 4. juni

Chasing Happiness følger the Jonas Brothers’ rejse fra deres barndom i New Jersey, til popstjerne-tiden, til deres forbløffende brud, til de finder hinanden igen og genforenes med deres historieskabende #1 hit-single ”Sucker.”

Fyldt med hidtil uset materiale er Chasing Happiness et rørende og personligt kig ind i Jonas Brothers’ rejse fra en familie, der kæmper for at få enderne til at mødes, til livet som pop-superstjerner, til det bratte stop som chokerede hele verdens fans. Imens Nick, Joe og Kevin går hver til sit og prøver at finde fodfæste som enkeltindivider, går Chasing Happiness ud over overskrifterne og bag om kulisserne, mens de hver især opbygger deres eget succesfulde liv og karrierer udenfor bandet, og i sidste ende genopbygger deres søskendeforhold og genopliver den musikalske gnist, der inspirerer deres kommende album ”Happiness Begins.”

Absentia, sæson 2: 14. juni

Absentia fokuserer på FBI-agent Emily Byrne (Stana Katic), som forsvandt uden spor og blev erklæret død, efter hun havde jagtet en af Bostons mest berygtede seriemordere. Seks år senere blev Emily fundet i en hytte i skoven, på grænsen mellem liv og død og uden hukommelse om de år, hun havde mistet. Hun vender hjem for at opdage, at hendes mand, Special Agent Nick Durand (Patrick Heusinger), er blevet gift igen, og at hendes søn Flynn (Patrick McAuley) bliver opdraget af en anden kvinde, og hun finder snart sig selv indblandet i en ny serie af mord.

I sæson to – efter at have sporet og dræbt hendes bortføre – kæmper Emily for at definere sin nye hverdag som en mor og overlevende af seks års fysisk og mental tortur. Selv når hun prøver at genopbygge forholdet med sin søn, kan Emily ikke glemme mørket fra sin fortid. Hun inddrager Boston politidetektiven Tommy Gibbs (Angel Bonanni) i en hemmelig efterforskning af hendes mystiske historie. Da sagen udvikler sig i en dødelig retning, risikerer hun alt for at afsløre sandheden og beskytte sin familie.

Udover Katic omfatter Absentia’s berømte cast Patrick Heusinger (Jack Reacher 2: Never Go Back), Cara Theobold (Downton Abbey), Neil Jackson (Westworld), Angel Bonanni (False Flag), Paul Freeman (The Dogs of War) og Patrick McAuley (The Conjuring 2). Matthew Le Nevez (The Widow) og Natasha Little (The Night Manager) slutter sig til castet i anden sæson. Le Nevez har rollen som Cal Isaac, en bask tidligere Navy SEAL med en overraskende munter natur, og Little stars som Julianne Gunnarsen, en kølig FBI-agent hentet til Boston Field Office for at hjælpe med at fange gerningsmanden bag et dødbringende terrorangreb.

Too Old to Die Young: 14. juni

Nicolas Winding Refn udvider sin allerede grænseoverskridende tilgang til storytelling med den 10-delte limited serie Too Old to Die Young.

Da livet for en ung politimand og arvingen til et mexicansk narkokartel kolliderer, garanterer deres parallelle rejser gennem den kriminelle underverden i Los Angeles en katastrofal konfrontation. Martin (Miles Teller), en politimand med en karriere i fremgang, og Jesus (Augusto Aguilera), en spirende narkokonge, opererer begge i den dårlige del af San Fernando Valley, da en voldelig hævngerning binder deres skæbner uløseligt sammen.

Ledt af tidligere FBI-agent og nuværende selvtægtsmand Viggo (John Hawkes), forsøger Martin at gøre bod for sin rolle i en politikollegas død ved at snigmyrde de mest berygtede kriminelle han kan finde, alt imens Jesus træder ind i rollen som leder af Los Angeles-grenen af hans families kriminelle imperium, da en uundgåelig tragedie omslutter dem begge.