April byder på spændende nyheder på Amazon Prime Video.

The Tick, sæson 2: 5. april

Sæson 2 af The Tick, der består af 10 nye afsnit, har premiere fredag den 5. april 2019, eksklusivt på Amazon Prime Video.

I anden sæson har Tick og Arthur befriet byen fra The Terror, og nu må de så forsvare den mod nye skurke og gamle fjender. Det hele afhænger dog af, om de kan overbevise AEGIS, det statslige agentur med ansvar for superhelte-forordningen, om at de fortjener jobbet. Men nu, da byen er sikker nok at beskytte, opdager Tick og Arthur, at de har fået konkurrence.

Serien er skabt af Ben Edlund, og på rollelisten finder man blandt andet Peter Serafinowicz (The Tick), Griffin Newman (Arthur Everest), Valorie Curry (Dot Everest), Brendan Hines (Superian), Yara Martinez (Ms. Lint) og Scott Speiser (Overkill).

Hold øje med yderligere karakterer, som eksempelvis Hobbes (John Hodgman), Ty Rathbone (Marc Kudisch), Sage (Cle Bennett), Bronze Star (Adam Henry Garcia), Edgelord (Julian Cihi), Flexon (Steven Ogg) og Dangerboat (som Alan Tudyk har lagt stemme til).

Bosch, sæson 5: 19. april

Sæson 5 af det medrivende politidrama Bosch har eksklusivt premiere på Amazon Prime Video fredag den 19. april. Alle ti episoder i den femte sæson vil være tilgængelige på denne dato. Bosch er produceret af Fabrik Entertainment, et Red Arrow Studios selskab.

Bosch er baseret på Michael Connelly’s stort-sælgende romaner, og de 60 minutter lange afsnit har Titus Welliver (Lost) i rollen som drabsdetektiv Harry Bosch, Jamie Hector (The Wire) som detektiv Jerry Edgar, Amy Aquino (Being Human) som Lt. Grace Billets, Madison Lintz (The Walking Dead) som Maddie Bosch og Lance Reddick (The Wire) som chef Irvin Irving. Sæson 5 starter ud femten måneder efter, at Bosch endelig opnåede retfærdighed for mordet på sin mor, og nu søger han efter sandheden på to forskellige fronter. Nye beviser i en gammel sag efterlader alle undrende om, hvorvidt Bosch gik over stregen ved at placere beviser. Samtidig afslører et mord på et Hollywood-apotek en sofistikeret opioid-pillefabrik, og Boschs søgen efter morderne bringer ham ned ad en mørk og farefuld sti.

Farscape: tilgængelig nu

The Jim Henson Companys banebrydende sci-fi-serie, Farscape, har denne måned 20-års jubilæum. For at fejre dette er det nu muligt at se serien på Prime Video. Alle fire sæsoner af den prisvindende kultfavorit er for nyligt blevet nyudgivet, så de største fans og sci-fi-entusiaster nu har muligheden for at se serien i HD.

Farscape følger astronauten John Crichton (Ben Browder, Stargate SG-1), som under en eksperimenterende rummission bliver slynget igennem tusinder af galakser til en fremmed verden. I hans mission for at vende tilbage til Jorden, finder han sig selv ombord på et rumskib beboet af flygtede politiske fanger fra en masse forskellige fremmede verdner. Crichton må vokse for at kunne klare udfordringen om at overleve i en verden, han dårligt nok forstår. Samtidig må han hele tiden holde sig et skridt foran de forfølgende Peacekeepers, en race af dødsensfarlige lejesoldater, som vil gøre alt for at fange ham.

Med dens fusionerende live-action, digitale effekter og state-of-the-art marionetter og proteser fra Jim Hensons Creature Shop, er Farscape blevet hyldet af TV Guide som et af de 25 bedste kult tv-shows. Farscape, der både har Emmy-nominering og to Saturn Awards i bagagen, er skabt af Rockne S. O’Bannon (Defiance), var den første originale serie, der fik sendetid på SYFY. Den fik med tiden en loyal international fanbase, der har medført flere supplerende produkter, hvilket inkluderer tegneserier, samlerobjekter, spil, og udgivelser.