”De vil elske mig, når jeg er død,” sagde den store mand – og fik ret.

Manden bag filmhistoriens vildeste debutfilm, selvudleverende skurkeroller og utallige uheldssvangre luftkasteller får omsider den hyldest, han fortjener.

Cinemateket byder i marts og april på både klassiker-kavalkade, ekspertforedrag og to danmarkspremierer – bl.a. på den nye dokumentar ’The Eyes of Orson Welles’.

Kompleks personlighed
Han skabte mesterværker på stribe – blandt dem den sensationelle debut ‘Citizen Kane’, senere ‘Politiets blinde øje’ og ‘Macbeth’. Men han var også en kompleks personlighed, der brugte årtier på drømmeprojekter og egensindige værker.

Cinemateket byder – som del af et stort fokus på Welles, der løber fra 3. marts til 29. april – på en helt ny portrætfilm om Orson Welles, ’The Eyes of Orson Welles’ om mesterinstruktørens liv og værk. Som noget nyt bliver Welles’ talent for at tegne og male tilføjet hans fænomenale renommé inden for filmkunst. Filmen er skabt af den anerkendte britiske filmhistoriker Mark Cousins.

Gamle nyopdagelser
‘Den store mand’ er igen og igen blevet kåret som verdens bedste film af kritikere og filmmagasiner, ikke mindst på grund af de æstetiske nyskabelser og den fortællemæssige overlegenhed.

‘Familien Amberson’ blev af produktionsselskabet RKO forkortet med 40 minutter, men filmen fremstår alligevel som et stilistisk mesterværk, udformet med originalitet og intuition. Det er historien om familien Ambersons fald fra magt og rigdom i lillebyen Midwall i slutningen af 1800-tallet.

‘Politiets blinde øje’ lever på sit formfuldendte billedsprog, intense nærbilleder, omhyggeligt komponerede scener og ekspressionistiske lyssætning. Berømt er åbningsscenen, optaget i én lang kamerabevægelse. Orson Welles er mesterlig i den udleverende rolle som det arrogante magtmenneske Hank Quinlan.

Scenografien i ‘Macbeth’ er anderledes minimalistisk, men det har sin forklaring: Orson Welles var så opsat på at transformere Shakespeares historie til levende billeder, at han accepterede at optage filmen på kun 23 dage – i efterladte dekorationer fra en B-western! Men Welles udnytter også i ‘Macbeth’ filmmediets muligheder maksimalt og skaber ikke mindst nogle imponerende lys-og skyggevirkninger.

Endnu en dokumentarpremiere
Cinemateket kaster også nyt lys på ’The Other Side of the Wind’, der blev optaget i 1970’erne, men først fik premiere i 2018 – mange år efter Welles’ død i 1985. Selve filmen kan ses på Netflix, men Cinemateket byder på biografpremiere på Morgan Nevilles fascinerende dokumentar ’They’ll Love Me When I’m Dead’, der skildrer Welles’ kamp for at producere det myteomspundne projekt (Neville har tidligere vundet en Oscar for dokumentaren ’Twenty Feet From Stardom’). Filmen vises den 21. april.

Titlen er naturligvis et profetisk udsagn fra den altid slagfærdige instruktør og skuespillers egen mund!

Orson Welles efterlod sig desuden en række andre ufærdige filmprojekter, som hans partner Oja Kodar har doneret til München Filmmuseum.

Den kendte historiker Stefan Drössler fra museet vil (på engelsk) i to events præsentere noget af det omfattende materiale og berette om de ofte bizarre omstændigheder, der knytter sig til hvert enkelt projekt:

Den 3. marts: Orson Welles og Shakespeare – foredrag med film
Orson Welles havde to livslange besættelser: Shakespeare og magi i alle dens fremtrædelsesformer. Han var om nogen i stand til at forbinde intellektuel kultur og populærkultur. Welles forsøgte at gøre Shakespeare til hver mands eje – på teatret og i radio, film og fjernsyn. I ’Orson Welles’ Shylock’ har Filmmuseum München samlet Welles’ forskellige tilgange til Shakespeares ’Købmanden i Venedig’. Stefan Drössler fra München Filmmuseum kender disse filmoptagelser ud og ind og vil fortælle mellem filmklippene. Desuden viser vi Welles’ kortfilm ’Købmanden i Venedig’ fra 1969 på 35 min.

Den 4. marts: Welles’ ufærdige film – foredrag med film
Orson Welles efterlod sig ved sin død flere ufærdige projekter end nogen anden fremtrædende filminstruktør, hvilket i høj grad har bidraget til mytedannelsen omkring mesteren. Stefan Drössler fra München Filmmuseum fortæller i dette generøst illustrerede foredrag om et af Welles’ mest legendariske strandede projekter, nemlig thrilleren ’The Deep’ baseret på en roman af Charles Williams, optaget ved den kroatiske kyst. ”Jeg håbede, at den ikke ville blive en art-house film. Jeg følte, at det var på tide, at vi beviste, at vi kunne tjene penge,” sagde Orson Welles om projektet. Desuden præsenterer Drössler kortfilmene ‘Orson Welles’ London’, der består af fem komiske dele, samt ’The Dreamers’, der er baseret på to Karen Blixen-noveller. Welles nåede kun at optage testscener i sin dagligstue og sin have til sidstnævnte.

Billetsalg på Cinematekets hjemmeside