HANNA: Premiere 29. marts 2019

Med en barndom i de afsides skove af Østeuropa har Hanna (Esme Creed-Miles) brugt hele sit liv på at forberede sig til at bekæmpe dem, der jagter hende og hendes far, Erik Heller (Joel Kinnaman), der har en baggrund som lejesoldat. Hendes overlevelsesfærdigheder bliver endelig sat på prøve, da hende og Erik bliver adskilt efter at blive opdaget af den skrupelløse CIA-agent Marissa Wiegler (Mireille Enos) og hendes hold af agenter. Hanna har intet valg end at tage på en farefuld rejse på tværs af Europa i håbet om at blive genforenet med sin far. Men undervejs skal de undvige og eliminere de farlige agenter, der prøver at få dem ned med nakken. Hannas isoleret barndom fører til skræmmende mentale og fysiske udfordringer, ligesom hun er tvunget til at tage stilling til en større sammensværgelse – en sammensværgelse, der kan få store konsekvenser for både hende og hendes far.

Baseret på filmen fra 2011 er Hannas første sæson på otte afsnit skrevet og produceret af David Farr (The Night Manager), som var med til at skrive den originale feature. Instruktør Sarah Adina Smith (Legion, Room 104) var ved roret ved seriens første og andet afsnit, som er filmet on-location i Ungarn, Slovakiet, Marokko, Spanien og Storbritannien. Udover at bygge ovenpå hans feature-manuskript, der tager udgangspunkt i en blanding af action og konspirationsteorier, har Farr formået at nytænke Hannas verden i serien med autentisk intimitet til følge. Med et bredere udblik har Farr strikket en overbevisende dannelseshistorie sammen om en ung kvinde, der for første gang lærer om og oplever, hvad det vil sige at være en kvinde i den moderne verden. Trods hendes styrke og kræfter slipper hun ikke for at skulle navigere rundt i temaer som blomstrende seksualitet, kropsændringer, forhold og andre udfordringer, der minder publikummet om, at man under Hannas hårde ydre finder en ung kvinde, der i sidste ende stræber efter at være normal.

I hendes tv-gennembrud spiller den britiske skuespiller Esme Creed-Miles rollen som Hanna. Hun spiller sammen med Joel Kinnaman (Altered Carbon, Suicide Squad, Robocop) og Mireille Enos (The Catch, Prime Video’s Good Omens), som genforenes på skærmen efter at have spillet sammen i AMC’s Emmy-nominerede forbrydelsesdrama The Killing.

Good Omens: Premiere 31. maj 2019

Verdens endeligt rykker hele tiden nærmere, hvilket betyder at en besværlig Angel (Michael Sheen) og en dæmon (David Tennant), som er blevet overordentligt glad for livet på jorden, er tvunget til at forme en usandsynlig alliance for at kunne stoppe Armageddon. Men de har mistet Antichristen, en 11-årig dreng som er uvidende om, at han er bestemt til at bringe Jordens dage til en ende, hvilket tvinger dem til at starte et eventyr for at finde ham og rede verden, før det er for sent.

Serien, som er baseret på den populære og elskede bog af Terry Pratchett & Neil Gaiman, har blandt andet David Tennant, Michael Sheen, Jon Hamm, Frances McDormand, Nick Offerman, Jack Whitehall, Miranda Richardson, Adria Arjona, Michael McKean, Anna Maxwell Martin og Mireille Enos i forskellige roller og er produceret af Amazon Studios, BBC Studios, Blank Corporation og Narrativia. Neil Gaiman, Douglas Mackinnon, Chris Sussman, Simon Winstone og Rob Wilkins fungerer som Executive Producers.