Det stille og melankolske drama ”Lucky” blev Harry Dean Stantons sidste film. Han døde før filmen havde premiere i Danmark, 91 år gammel. Lucky er en usentimental, 90-årig enspænder og kæderygende ateist. Han har mistet næsten alle sine venner, og funderer nu over hvad meningen med livet egentlig er.

Skuespilleren John Carroll Lynchs instruktørdebut handler om dødelighed, ensomhed, åndelighed og venskab – og en forsvunden skildpadde. Den kan nu ses på Filmstriben, hvor også Wim Wenders ”Paris, Texas” fra 1984 med Stanton i hovedrollen kan ses.

Filmstriben byder nu også på ældre DR tv-serier som “Livsens ondskab”, “Strandvaskeren”, “Smuglerne”, “Kald mig Liva” samt Leif Panduro tv-spil fra 70’erne.