En blomsterelskende tyr, en legendarisk entertainer, skøre mødre og deres mødre er blot et lille udpluk af noget af alt det, C More byder på i november.

R.L. STINE’S MOSTLY GHOSTLY: ONE NIGHT IN DOOM HOUSE (1/11) kan kun en fortryllet juvel redde Jorden fra en hær af onde ånder med den frygtindgydende Phears i spidsen. Dette er en paranormal komedie, som hele familien vil elske. BREATHE (2/11) er det rørende og prisvindende drama om den succesfulde Robin (Andrew Garfield), der hele livet foran sig, da han pludselig bliver lammet af polio. Lægerne vil beholde ham på sygehuset, men hans hustru Diana (Claire Foy) nægter at lytte til deres råd. Hun beslutter sig for at tage ham hjem og med grænseløs hengivenhed, nærvær, humor og beslutsomhed formår hun at skabe en smuk og meningsfuld tilværelse for dem begge.

Er du til pop og nostalgi, skal du glæde dig til historien om Ted Gärdestad (Adam Pålsson). Hans imponerende gennembrud er uden fortilfælde i svensk pophistorie. I begyndelsen af 1970’erne blev landet grebet af Ted-feber, da han fra det ene øjeblik til det andet blev Sveriges første vaskeægte teenageidol. TED – FOR KÆRLIGHEDENS SKYLD kan streames fra den 3/11. Meget mere musik bliver det også til i dokumentarfilmen BUENA VISTA SOCIAL CLUB: ADIOS (7/11). I 1999 kom filmen Buena Vista Social Club, der fortalte historien om et album, der begejstrede en hel verden. Nu, næsten 20 år senere, følger vi bandet på en sidste turné i denne oscarnominerede dokumentarfilm.

Hvis du er fan af den søde og rare tyr Ferdinand i Disneys Juleshow, vil du elske den Oscarnominerede animationsfilm FERDINAND (9/11). Ferdinand er helt speciel, da han allerhelst bare vil sidde under sit træ og dufte til blomsterne. Han gider ikke tyrefægtning, men uheldet vil imidlertid, at han bliver stukket af en bi og farer op, netop som fem mænd er på besøg på gården for at finde den mest aggressive tyr. Snart er Ferdinand på vej mod arenaen, men det eneste, han vil, er, at finde hjem igen. De skøre og vilde mødre er tilbage i A BAD MOMS CHRISTMAS (9/11)! Synes du livet som forældre er stressende? Så se med, når de tre overbebyrdede og underkendte mødre Amy (Mila Kunis), Kiki (Kristen Bell) og Carla (Kathryn Hahn) står overfor den ultimative test af moderskabet: Julen. De skal skabe en god julestemning og være de perfekte værter, når de får besøg af tre helt specielle gæster – nemlig deres egne mødre. Trioen Christine Baranski, Cheryl Hines og Susan Sarandon spiller mødrenes mødre, og de skal nok sørge for, at julen bliver ekstra krævende i år.

Star (Sasha Lane) stikker af fra overgrebene derhjemme i trailerparken og støder på den mystiske Jake (Shia LaBeouf). Han tager hende med ombord i en varevogn fyldt med andre hårdt prøvede eksistenser. De skal sælge falske abonnementer, og Jake, der har talegaverne i orden, klarer sig godt. Star falder for ham, men hierarkiet i gruppen sætter både hendes stolthed og stædighed på prøve. Gå ikke glip af AMERICAN HONEY (15/11).

Hvis du synes, at dit eget kærlighedsliv er kompliceret, så se det autentiske og Oscarnominerede drama LOVING (16/11) og tro om igen. Da Richard (Joel Edgerton) og Mildred (Ruth Negga) forelsker sig i hinanden i 1950’ernes Virginia, ved de godt, at de har hele det omgivende samfund imod sig. Da de så oven i købet gifter sig, har de tilmed begået en forbrydelse, da sorte og hvide ifølge loven ikke må indgå ægteskab. Det stærke og mangedobbelt prisbelønnede drama er historien om, hvordan et helt almindelig pars kærlighed blev til en sag for USAs højesteret – en kærlighed værd at kæmpe for.

Nu er det tid til at nyde den festlige og Golden Globe-belønnede THE GREATEST SHOWMAN (17/11) om den legendariske entertainer P.T. Barnum (Hugh Jackman), der allerede som ung i 1800-tallets New York nærede et stort ønske om at bringe morskab og underholdning til sine medmennesker. Han narrede en bank til at låne sig penge, så han kunne åbne et museum, der fremviste særlinge og freaks. Da en kritiker nedsættende kaldte museet for et cirkus, tog Barnum ham på ordet og lancerede et overdådigt underholdningsshow.

Karrierekvinden Ivy (Joanne Kelly) har styr på tilværelsen og succes på alle fronter, lige indtil hun en dag kollapser. Da hun søger lægehjælp, får hun en nedslående besked af lægen Mark Ryan (Shaun Benson). Ivy takker ja til en dyr og eksperimentel behandling, der måske kan redde hende, men snart står det dog klart, at hun er i overhængende livsfare. Den uhyggelige og prisnominerede SECOND OPINION (19/11) får det til at løbe dig koldt ned ad ryggen og indpoder en sund skepsis til lægestanden.

SKØNHEDEN I ALTING (23/11) – Kender du det, når livet gør rigtigt ondt? Det gør i hvert fald Howard Inlet (Will Smith), en succesfuld reklamechef fra New York. Da han bliver ramt af en personlig tragedie og trækker sig ind i sig selv, udtænker hans venner en drastisk plan for at redde ham – inden han mister alt. Edward Norton, Kate Winslet, Helen Mirren og Keira Knightley er bare nogle af de øvrige navne på den imponerende rolleliste.