TV-Serien Modus har eksklusiv streamingpremiere den 2. november på C More, hvor man kan streame de første to episoder. Herefter kommer der et afsnit om ugen.

Når anden sæson af Modus starter, er den amerikanske præsident Helen Tyler (Kim Catrall) på statsbesøg i Stockholm. Hele sikkerhedsapparatet er i højeste gear, og intet kan gå galt. Alligevel forsvinder hun sporløst under særdeles mystiske omstændigheder. Midt i det intense politiarbejde, anført af politikommissær Alva Roos (Paprika Steen), foregår der også en magtkamp mellem et panikslagent USA og et ansvarligt Sverige, da truslen mod en af verdens mægtigste personer, sætter verden på den anden ende.

Desuden medvirker Melinda Kinnaman, Henrik Norlén, Greg Wise og Billy Campbell.