Filmserien “Klassefesten” er blevet en kulturel eksportsucces for Nordisk Film. Filmene er allerede blevet remaket i Finland, Estland og Holland samt solgt til remake i Norge og Litauen. Nu er Tyskland også på vej med “Klassetreffen 1.0”, der instrueres af Til Schweiger, som er en af landets mest kendte instruktører og skuespilere.

De tre gymnasiekammerater Nils, Andreas og Thomas skal til 25 års studenterjubilæum. Men først tager de på alle tiders weekendtur med drinks, damer og dampbad.

Sådan lyder præmissen for “Klassefesten”, der med Troels Lyby, Anders W. Berthelsen og Nicolaj Kopernikus i hovedrollerne tog det danske publikum med storm og siden lagde kimen til yderligere to storsælgende film, som tilsammen har solgt mere end 1,6 mio. billetter.

Og historierne om de tre, sjove gutter har internationel appel. Til næste år er der i Tyskland premiere på “Klassentreffen 1.0”, som er en remake af den første film i serien – på tysk og med tyske skuespillere. Til Schweiger, en af Tysklands mest kendte instruktører og skuespillere, står bag kameraet og spiller samtidig selv den ene af de tre hovedroller som Thomas. Nils og Andreas spilles af hhv. Samuel Finzi og Milan Peschel. Filmen er en co-produktion mellem Barefoot Films og Nordisk Film og har premiere september 2018. Planen er, at de to øvrige film i “Klassefesten”-serien også remakes i Tyskland med forventet premiere i 2019 og 2020.

Eksport af lavt selvværd
Tyskland er det sjette land i Europa, hvor “Klassefesten”-filmene remakes. I Finland er de to første “Luokkakokous”-film allerede udsendt og har trukket fulde huse – etteren var den hurtigst sælgende film i Finland de seneste 20 år. I Estland blev “Klassikokkutulek” den bedste sælgende estisk-producerede film nogensinde, og toeren er nu i produktion. I Holland får den første film premiere marts 2018 under titlen “Mannen van Mars”. Endelig har en lokal filmproducent erhvervet retten til at kunne remake “Klassefesten” i Litauen, mens Nordisk Film selv planlægger at remake filmene i Norge.

“Man kan – lidt lakonisk – sige, at vi eksporterer lavt selvværd. De tre karakterer i filmene lider alle af lavt selvværd, som de forsøger at blive kureret for, og det er sjovt og genkendeligt, uanset om du er dansker, finne, ester, hollænder, nordmand, litauer eller tysker. Samarbejdet mellem skuespillerne og forfatterne på “Klassefesten” har vokset sig så stærkt, at det nu kan rejse mellem lande, og jeg er stolt over, hvor dygtige de lokale producenter har været til at videreføre “Klassefesten” uden for Danmarks grænser,” siger Tomas Radoor, der sammen med René Ezra har produceret de danske “Klassefesten”-film.

Han forventer, at “Klassefesten” fremover vil blive solgt til remake i endnu flere lande, og han hæfter sig ved, at de lokale udgaver alle har været bragende succeser i deres respektive hjemlande.

“Ikke siden “Olsen-Banden” har vi hos Nordisk Film produceret en international kulturel eksportsucces på samme niveau som “Klassefesten”. Komedier er en del af Nordisk Films DNA, og det er en bonus, at vi nu kan eksportere konceptet til udlandet – det giver os også mulighed for at skabe kontakter og rejse nye komedier, såvel lokalt som internationalt. Samtidig er det super sjovt, at film, der er så danske i deres grundform, rummer historier og en humor, som har universel appel,” siger Tomas Radoor.

En lidt syret oplevelse
For Nicolaj Kopernikus, der spiller Nils i de danske film, er det “lidt syret” at se sin rolle blive fortolket af skuespillere fra forskellige lande. Han har bl.a. set den finske udgave af “Klassefesten”, hvor “Nils” er blevet til “Niklas”.

“Det var virkelig sjovt. Man blev taget med på hele den rejse, man selv har været på, bare på et sprog, som man overhovedet ikke forstår! Vi er taknemmelige for, at rigtig mange mennesker har set vores film. Og vi er ikke mindre taknemmelige over, at humoren, konflikterne og problemstillingerne åbenbart også gør sig gældende andre steder. Humor er meget personligt, så at så mange forskellige lande køber ind på humoren i “Klassefesten”, kan vi godt klappe os selv på skuldrene over,” siger Nicolaj Kopernikus.