Untitled (2017)

Dokumentar | 117 min
Anmeldelse:
0/10
0

Film info

  • Sprog: Tysk
  • Censur: 15 år
  • I Biograferne: 9 November 2017

Handling

Michael Glawoggers sidste film, ’Untitled’, er et livsbekræftende testamente og en hyldest til nysgerrigheden og rejselysten: ”Jeg vil forsøge at skabe et verdensbillede, som kun kan realiseres, hvis man ikke forfølger et emne eller et bestemt formål,” sagde den østrigske instruktør. ”Det drejer sig om at lade sig drive med og ikke være styret af andet end nysgerrighed og intuition”. Han udarbejdede helt bevidst ikke et manuskript, og hans plan var at rejse rundt i verden et helt år.

Men fire måneder og 19 dage inde i projektet sluttede rejsen, da Glawogger døde i Liberia af en særlig aggressiv form for malaria. ‘Untitled’ er en dagbog fra hans rejse gennem de første 14 lande og er færdiggjort af Glawoggers faste klipper Monika Willi. De impressionistiske og dybt humanistiske optagelser er på lydsporet akkompagneret af Glawoggers egne nedskrevne noter, der udvider oplevelsen af billedsiden. Man glemmer for eksempel sent en gruppe ét-benede unge mænd, der løber rundt med krykker og ekvilibristisk spiller fodbold på en strand i Vestafrika.

’Untitled’ er på lydsiden bundet sammen af et enestående ’soundscape’, som udgør en mosaik af reallyde fra rejsen. Det klæder en film, der vil undgå forklaringer og undertekster. Selv sagde Glawogger, da han besøgte Cinemateket i august 2012: ”Den smukkeste film, jeg kan forestille mig, er en film, som altid er i bevægelse”, og det er uden tvivl denne film, han ville realisere med ’Untitled’.

 

Trailer

trailers
x

Untitled

Dokumentar

Anmeldelser og kommentarer ( 0 )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

x