Under the sun (2015)

Dokumentar | 106 min
Anmeldelse:
0/10
0

Film info

  • Originaltitel: V paprscích slunce
  • Sprog: Koreansk
  • Censur: 15 år
  • I Biograferne: 25 Januar 2018

Handling

Den russiske guerilla-dokumentar ’Under the Sun’ er et forstyrrende og fascinerende exposé af verdens mest lukkede land og isolationismens menneskelige pris – skabt ud fra et manuskript leveret af den nordkoreanske stat. Det yngste medlem af en helt almindelige familie i Pyongyang, den otte-årige pige Zin-mi, står over for et vigtigt overgangsritual: Sin indtræden i Korean Children’s Union, som det er skik og brug for alle loyale børn. Filmholdet blev tildelt en 24-timers eskorte, der skulle sikre en fejlfri fremstilling af den eksemplariske Zin-mi og familiens liv i Pyongyang.

Men i stedet for at levere et stykke propagandistisk bestillingsarbejde har instruktør Vitaliy Manskiy ladet kameraerne rulle, efter de koreanske embedsmænd har råbt ”cut!” – uden deres vidende, vel at mærke. Resultatet er vaskeægte guerilla-dokumentarisme, hvor Manskiy fanger de medvirkendes nervøsitet mellem optagelserne og deres instruktører, der konstant efterlyser mere hengivenhed over for de respekterede ledere, hvis storsmilende ansigter pryder hvert hjem og cementgrå institutionsbygning.

Zin-mi presses ud på udmattelsens rand, og præstationsangsten er til at skære i blandt de voksne. Det er tydeligt, at ingen af de medvirkende er vante til at være foran kameraet. Forældrenes opgave bliver ikke nemmere af, at staten pludselig dikterer, at de skal flyttes til mere prestigefyldte arbejdspladser, så de kan give et mere poleret billede af den nordkoreanske kernefamilie. Imidlertid er der ikke noget poleret over ’Under the Sun’, og nogle af filmens mest fascinerende øjeblikke er dem, hvor Manskiy fanger Pyongyangs egentlige hverdag, indhyllet i tåge og med statsretorik skrattende fra højtalertårnene. Et sobert og fængslende kig bag betonfacaden.

Filmen vises i Cinemateket med engelske undertekster

Trailer

trailers
x

Under the sun - trailer

Dokumentar

Anmeldelser og kommentarer ( 0 )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalede film

x