Three Identical Strangers (2018)

Dokumentar | 96 min
Anmeldelse:
0/10
0

Film info

  • Sprog: Engelsk
  • Censur: 15 år
  • I Biograferne: 20 Februar 2020

Handling

Den Sundance-vindende dokumentarfilm ’Three Identical Strangers’ er en af den slags film, der demonstrerer, at virkeligheden somme tider overgår selv den vildeste fantasi. Som den ene af filmens tre hovedpersoner siger: ”Jeg ville ikke tro på historien, hvis jeg fik den fortalt, men den er sand, hvert et ord af den.”

Titlen ikke bare antyder, men afslører, det, der er filmens primære sensation: fortællingen om trillingerne, der blev adskilt ved fødslen men ved et lykketræf fandt hinanden igen som 19-årige. Skønt de boede tæt på hinanden i staten New York, vidste ingen af deres adoptivforældre, at der var tre brødre i alt, og de tre identiske drenge med det store grin og de bløde, mørke krøller blev omgående en sensation i landsdækkende tv og aviser. De talte på samme måde, de lo på samme måde, de foretrak de samme cigaretter (og de samme piger!), og de charmerede sig ubesværet til smutveje i Manhattans natteliv og statistroller i Madonna-filmen ’Desperately Seeking Susan’.

Alt var tilsyneladende lykkeligt – men derfra begynder historien at blive mere speget. Dokumentarist Tim Wardle lader historien om de tre identiske fremmede udvikle sig som en gåde, der fortælles bagfra med udgangspunkt i deres kåde gensynsglæde. Fra det umiddelbare lyspunkt træder fortællingen skridt for skridt bagud og længere ind i et mørke, der gemmer på hemmeligheder om skumle adoptionsselskaber og uhyggelige sociale eksperimenter. ’Three Identical Strangers’ er ikke en film, man husker for stilen eller formsproget, men slet og ret for dens fantastiske historie. Resultatet er en helt uforglemmelig fortælling, der er både opløftende og skræmmende, og som starter en diskussion om forholdet mellem arv og miljø, som vil rumstere i baghovedet længe efter, man har forladt biografen.

 

Trailer

trailers
x

Three Identical Strangers - trailer

Dokumentar

Anmeldelser og kommentarer ( 0 )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalede film

x
0/10
x
0/10
x