Suburbicon (2017)

Drama, Krimi | 105 min
Anmeldelse:
0/10
0

Film info

  • Sprog: Engelsk
  • Censur:
  • I Biograferne: 7 December 2017

Handling

Lykkelige kernefamilier med hjemmegående husmødre og mænd med stabile jobs, der kan finansiere de nye typehuse i den voksende forstad Suburbicon. I 1950’ernes USA lever selv almindelige mennesker Den Amerikanske Drøm. Forudsat de er hvide, naturligvis.

Da en afroamerikansk familie flytter ind i forstaden for at få del i drømmen, viser den sig hurtigt som et mareridt, hvor naboerne i bedste fald giver familien den kolde skulder, i værste fald knuser ruder, flager med Sydstatsflag og brænder kors. Det er en skandale – uanset om man synes, det er familien Meyers indflytning, der er skandalen, eller den racistiske reaktion.

Hvad de færreste derimod lægger mærke til, er den krise der udspiller sig lige ved siden af hos familien Lodge. Naboerne har måske bemærket, at det var sørgeligt, at moderen, Rose, er bundet til sin kørestol efter en ulykke nogle år tidligere, men så er det da heldigt, at hendes tvillingesøster Margaret er flyttet ind for at hjælpe lidt til. Og de synes selvfølgelig, der er en tragedie, da Rose bliver dræbt under et indbrud, der løber af sporet – for manden Gardner, for Margaret og for lille Nicky.

Men hvad der egentlig foregår bag facaden hos familien Lodge aner folk intet om, og det drukner i alle tilfælde i larmen fra opgøret med den provokerende invasion fra den sorte familien Meyers.

I virkeligheden er livet hos familien Lodge nemlig ikke så lyserødt. Der er lyssky familiehemmeligheder i massevis. Utroskab og afpresning. Og en dreng, der ikke har megen kontakt med sin far, men i stedet for søger vejledning hos sin sjove onkel Mitch. Nåh ja, og så hos sin nye legekammerat, Andy … Andy Meyers.

 

Trailer

trailers
x

Suburbicon - dansk trailer

Drama, Krimi

Anmeldelser og kommentarer ( 0 )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

x