Harry Potter og flammernes pokal (2005)

Adventure, Fantasy | 157 min
Anmeldelse:
0/10
0

Film info

  • Originaltitel: Harry Potter and the Goblet of Fire
  • Sprog: Engelsk
  • Censur: 11 år
  • I Biograferne: 18 November 2005
  • DVD: 29 Marts 2006
  • Blu-ray: 27 November 2007
  • 4K: 13 November 2017

Handling

I Harry Potter og Flammernes Pokal, den fjerde filmatisering af J.K. Rowling’s populære Harry Potter bøger, må Harry (DANIEL RADCLIFFE) acceptere på mystisk vis at være blevet udvalgt til at kæmpe i den prestigefyldte Magiske Trekamp turnering, en spændende international konkurrence, hvor han skal kæmpe mod ældre og mere erfarne studenter fra Hogwarts og to rivaliserende europæiske troldmands-skoler. I mellemtiden sender tilhængerne af Harry’s nemesis, den onde Lord Voldemort (RALPH FIENNES), en chokbølge af frygt gennem troldmandsverdenen, da hans mærke – Mørkets tegn – bliver vist på himlen ved Quidditch World Cup’en for at signalere Voldemort’s tilbagekomst. Men for Harry er dette ikke de eneste sindsoprivende nyheder, som giver ham sved på panden – han mangler også en date til Hogwarts’ Julebal!

Shopping: GUCCA.dk

Køb filmen på DVD

Køb filmen på Blu-ray

Køb filmen på 4K Blu-ray

 

Plaget af mareridt og et ar der gør mere og mere ondt, glæder Harry (Daniel Radclifffe) sig til at overvære Verdensmesterskabet i Quidditch. Men heller ikke her får Harry fred. Tilhængerne af Harry’s nemesis, den onde Lord Voldemort (Ralph Fiennes), sender en chokbølge af frygt gennem troldmandsverdenen, da hans mærke – Mørkets tegn – bliver vist på himlen for at signalere Voldemort’s tilbagekomst.

Ved ankomsten til skolen bliver eleverne oplyst om, at der i år ikke bliver nogen Quidditch-turnering! Det skaber naturligvis stor furore blandt eleverne, men kun indtil de finder ud af, at der i stedet for skal afholdes en storslået intermagisk begivenhed, Turneringen i Magisk Trekamp, hvor elever fra tre skoler skal dyste mod hinanden. Deltagerne vil blive stillet overfor tre udfordringer, som skal klares i løbet af skoleåret. Disse opgaver vil stille store krav til deres evner, deres magiske kræfter, deres mod, deres kløgt, og ikke mindst deres evne til at tackle farlige situationer. Faktisk er Magisk Trekamp så farlig, at der er elever, som er døde i forsøg på at udføre opgaverne. Så man skal være over 17 år for at melde sig til. Og har man først har lagt sit navn i Flammernes Pokal og dermed meldt sig til trekampen, kan man ikke trække sig ud. Det er en uopsigelig magisk kontrakt.

Snart derefter ankommer deltagerne fra de andre skoler. Fra den franske skole Beauxbaton ankommer et helt hold af fortryllende flotte piger. De er delvist Wilier (troldkvinder) og kan derfor forhekse de fleste drenge. Ron bliver i hvert fald også meget betaget af én af pigerne. Og fra Bulgarien kommer Durmstrang Skolen, der er så heldige at have det højt rangerede medlem af Bulgariens nationale Quidditch-hold Viktor Krum som én af deres elever.

Harry ønsker ikke at deltage i den magiske trekamp, men der er nogen, der har lagt hans navn i Flammernes Pokal! Der er nogen, der ønsker ham ondt! Så nu bliver han stillet over for de hidtil mest krævende udfordringer i sin unge troldmandskarriere. Samtidig bliver han for første gang uvenner med Ron, da Ron beskylder ham for hemmeligt at have lagt sit navn i pokalen. Men Mørkets repræsentanter lurer i hver krog, og alt tyder på, at udfordringerne denne gang er mere end Harry kan magte. Professor Dumbledore har mistanke om, at den der har sørget for, at Harry blev udtrukket som deltager i Trekampen, har onde hensigter, og han beder den nye professor for Forsvar Mod Mørkets Kræfter, Skrækøje Dunder, om at holde sit magiske øje på Harry. Harry forbereder sig til de tre udfordringer – dragekamp; opgaver under vandet i den Sorte Sø; samt finde Trekampspokalen i en kæmpe labyrint fyldt med alskens farer.

Udviklingen på skolen tager en ildevarslende drejning, da nogen bliver fundet myrdet på Hogwarts. Men for Harry er dette ikke de eneste sindsoprivende nyheder, som giver ham sved på panden – han mangler også en date til Hogwarts’ Julebal. Og han kan klare både drager, dyndfolket og Grindylowerne. Men at få samlet modet til at spørge den yndige Cho Chang (Katie Leung), om hun vil følges med ham til ballet. Det er straks værre.

 

 Foto: Sandrew Metronome Filmdistribution.

 

BAG FILMEN

Under ledelse af den højt estimerede instruktør Mike Newell (Fire Bryllupper og En Begravelse, Mona Lisa Smile), er Warner Bros. Pictures’ Harry Potter og Flammernes Pokal den fjerde filmatisering af J.K. Rowling’s utroligt populære Harry Potter bøger.

I Harry Potter og Flammernes Pokal står den 14-årige troldmand Harry Potter overfor sin største udfordring til dato: ikke nok med at han skal kæmpe i en farlig international turnering, hvor han er oppe imod sine ældre og mere erfarne skolekammerater, Harry kommer også til at stå ansigt til ansigt med sin nemesis, den onde Lord Voldemort, som er kommet tilbage – og har antaget menneskelig form! Disse sindsoprivende nyheder blegner dog i sammenligning med den unge troldmands rædsel over at skulle finde en date til Hogwarts’ julebal.

Harry Potter- produceren David Heyman tror på, at Newell er den perfekte instruktør til at balancere filmens spænding, humor, action og drama. “Folk har spurgt mig, om vi på forhånd havde bestemt os for at finde en engelsk instruktør, men sådan var det slet ikke,” siger Heyman. “Vi ønskede den bedste til jobbet, og Mike Newell passer fuldstændig på den beskrivelse. Dette er på mange måder den mest vanskelige af alle de fire Harry Potter film. Vi havde brug for en, som var i stand til på én gang at instruere en mørk og spændende thriller, sørge for at action-scenerne var fuldstændig forrygende, og på samme tid være intuitiv og sensitiv overfor den, nogle gange, komiske angst, der ligger i at være teenager. Du behøver kun at se på film så forskellige som Dance with a Stranger, Donnie Brasco og Fire Bryllupper og En Begravelse for at konstatere, at der er meget få instruktører, som er så multifacetterede og dygtige som Mike Newell.”

“Jeg blev meget begejstret, da jeg læste bogen,” husker Newell. “Jeg følte, at der var en virkelig skarp, klar historie i bogen, hvor essensen af det hele var en thriller. Selvfølgelig er der fuldstændig vidunderlige scenarier – dragerne, kampen under vandet og masser af komedie – men det der driver historien, er Voldemort’s planer om at vende tilbage, noget der kræver 3 dråber af Harry’s blod. Voldemort planlægger det hele for at få magt over Harry, og det eneste våben Harry har at forsvare sig med er sit eget mod. Han er alene denne gang – en rigtig helt.”

 

 Foto: Sandrew Metronome Filmdistribution.

 

MEDVIRKENDE

Harry Potter Daniel Radcliffe
Hermione Granger Emma Watson
Ron Weasley Rupert Grint
Rubeus Hagrid Robbie Coltrane
Lord Voldemort Ralph Fiennes
Prof. Dumbledore Michael Gambon
Sirius Black Gary Oldman
Rita Skeeter Miranda Richardson
Prof. Snape Alan Rickman
Prof. McGonagall Maggie Smith
Peter Pettigrew Timothy Spall

 

 Foto: Sandrew Metronome Filmdistribution.

Trailer

trailers
x

Harry Potter and the Goblet of Fire - trailer

Adventure, Fantasy

Anmeldelser og kommentarer ( 0 )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

x