Batman Begins (2005)

Action, Adventure, Thriller | 140 min
Anmeldelse:
0/10
0

Film info

  • Skuespillere: Christian Bale
  • Sprog: Engelsk
  • Censur: 11 år
  • I Biograferne: 22 Juli 2005
  • DVD: 22 November 2005
  • Blu-ray: 12 August 2008
  • 4K: 18 December 2017

Handling

Efter det brutale mord på hans forældre rejser den desillusionerede industri-arving Bruce Wayne (Christian Bale) rundt i verden for at lære at forstå, hvordan den kriminelle hjerne fungerer. Han begynder snart at bekæmpe uretfærdighed og skabe frygt blandt dem, der udnytter de svage – samtidig med at han kæmper mod sine egne dæmoner. Da han vender tilbage til Gotham City, opdager han, at byen flyder med organiseret kriminalitet og moralsk forrådnelse. Bruce slår sig sammen med politibetjenten Jim (Gary Oldman) og den offentlige anklager Rachel (Katie Holmes). Med deres hjælp og en masse støtte fra sin altid trofaste butler Alfred (Michael Caine) skaber Bruce sit alter-ego: Batman, en kappeklædt hævner, der bruger sin styrke, sit intellekt og en imponerende række avancerede high-tech gadgets våben i kampen mod det onde.

Shopping: GUCCA.dk

Køb filmen på DVD

Køb filmen på Blu-ray

 

Efter flere års pause er Batman endelig tilbage. Denne gang fortæller instruktøren Christopher Nolan den originale
historie om begyndelsen på Batman-legenden: Den Sorte Hævners opståen som en forkæmper for det gode i Gotham City.

Efter at have overværet det brutale mord på sine forældre, Thomas og Martha, bliver den unge industri-arving Bruce Wayne (Christian Bale) opfostret af familiens trofaste butler Alfred (Michael Caine). Da Bruce som voksen overværer løsladelsen af sine forældres morder, kan han stadig mærke ønsket om hævn ulme. Men en anden person når at udføre en hævnaktion mod den løsladte morder, som dør. Det giver dog ikke Bruce fred i sindet. Desillusioneret og skyldtynget rejser han rundt i verden for at lære at forstå, hvordan den kriminelle hjerne fungerer. Han begynder snart på sin rejse at bekæmpe uretfærdighed og skabe frygt blandt dem, der udnytter de svage – samtidig med at han kæmper mod sine egne dæmoner.

Under sin rejse møder Bruce den mystiske mand Ducard (Liam Neeson), der bliver hans mentor. Han træner Bruce i avancerede kampteknikker, der kan hjælpe Bruce i kampen mod ondskaben, og forsøger samtidig at gøre Bruce mere afklaret omkring hvad han skal gøre med sit liv. Ducard er medlem af det hemmelige broderskab Skyggekrigerne, der bliver ledet af Ra’s Al Ghul (Ken Watanabe). De forsøger at rekruttere Bruce, men da de ikke er enig i hvilken metode der skal bruges til at bekæmpe kriminalitet, beslutter Bruce sig for at drage videre.

Da Bruce vender tilbage til Gotham City, opdager han, at byen flyder med organiseret kriminalitet, småforbrydere og
moralsk forrådnelse. Hans barndomsveninde Rachel Dawes (Katie Holmes), der er advokat hos Den Offentlige Anklager, forsøger at få byens mest kendte forbryder, Carmine Falcone (Tom Wilkinson) bag lås og slå. Men uden held.

Da Bruce endelig dukker op efter syv års anonymitet, viser det sig, at han er blevet erklæret død af Wayne Enterprises’ bestyrelsesformand Mr. Earle (Rutgher Hauer). Bruce havde dog testamenteret sin formue til sin trofaste butler Alfred (Michael Caine), der har passet på den i mellemtiden. Mr. Earle er i gang med at få firmaet børsnoteret og omsætte Bruces aktiemajoritet. Bruce vil gerne lære det firma hans far opbyggede at kende, og får job i Afdelingen for nye opfindelser. Der møder han Lucius Fox (Morgan Freeman), som har arbejdet sammen med Bruce’s far siden begyndelsen. Det er også her Bruce får idéen til Batman. Som menneske er han af kød og blod og kan blive ignoreret og knust. Men som symbol er han ubestikkelig, udødelig og frygtindgydende.

Lucius’ afdeling har en masse spændende gadgets, som giver Bruce inspiration og hjælp, og sammen med den trofaste butler Alfred, Jim Gordon (Gary Oldman), en af Gotham City’s sidste ubestikkelige politibetjente og Lucius skaber Bruce sit alter-ego: Batman, en kappeklædt hævner, der bruger sin styrke, sit intellekt og en imponerende række avancerede high-tech våben i kampen mod det onde.

 


Foto: Sandrew Metronome Filmdistribution.

 

BAG FILMEN

Batman har snart 66 år på bagen. Tegneserien af Bob Kane så første gang dagens lys i maj 1939 i Detective Comics no. 27. Den blev første gang filmatiseret som en slags episode-forfilm, siden i midten af 60’erne som en selvironisk TV-serie. Endelig blev Batman genfødt i filmen af samme navn i 1989 med Tim Burton som instruktør. Han efterfulgte i 1992 med ”Batman Vender Tilbage”. Og i 1995 overtog instruktøren Joel Schumacher tøjlerne i ”Batman Forever”, efterfulgt af ”Batman & Robin” i 1997.

Den nye film ”Batman Begins” har ingen sammenhæng med de forrige titler. Det er en unik skildring af, hvordan hele myten omkring den Sorte Hævner opstod – hvordan Bruce Wayne blev til Batman. ”Batman er en af de mest psykologisk interessante figurer i vores historie”, siger Paul Levitz, President og Publisher af DC Comics. ”Han er ikke en fyr, der lige pludselig får superkræfter og derefter siger: Jeg vil bruge disse til gode ting, fordi jeg er et godt menneske. Det her er en mand, der har set sine forældre blive dræbt. Han er pint af skyldfølelser, vrede og ønsker om hævn. Og alligevel bliver han en mand, der ønsker at forandre verdenen.”

”Det har altid været fascinerede, at Batman er en helt, der bliver drevet af negative følelser/impulser”, siger
Christoper Nolan. ”Han er menneskelig; han har fejl. Men han er en person, der har taget de her meget stærke og destruktive følelser og vendt/brugt dem til noget positivt. Og det gør ham”, synes jeg, ”til en ekstraordinær og meget relevant figur i vores verden i dag”.

”Der eksisterer ikke en officiel version af Batman’s begyndelse, men gennem fortolkningen af hans figur gennem årene, er der nogle begivenheder, der gør Batman til den han er i dag”, siger Nolan. ”Det jeg ville var at fortælle den Batman-historie, jeg aldrig har set. Den historie fans har ventet på at se”.

Co-Manuskriptforfatteren David S. Goyer fortæller: ”Et af Chris’ utallige mantra, da vi arbejdede på manuskriptet var, ’det skal være realistisk. Det skal være realistisk’”. ”Og det er jo også det, der adskiller Batman fra andre superhelte. Han er en helt alle og enhver kan blive”, siger David. ”Du kan aldrig blive Superman eller Hulken, men alle har en mulighed for at blive Batman. Hvis du prøver hårdt nok, måske, kun måske, kunne du blive til Batman”.

 

Foto: Sandrew Metronome Filmdistribution.

 

MEDVIRKENDE

Bruce Wayne/Batman Christian Bale
Alfred Pennyworth Michael Caine
Henri Ducard Liam Neeson
Lucius Fox Morgan Freeman
Lt. James Gordon Gary Oldman
Ra’s Al Ghul Ken Watanabe
Rachel Dawes Katie Holmes
Dr. Jonathan Crane Cillian Murphy
Richard Earle Rutger Hauer
Dr. Thomas Wayne Linus Roache
Martha Wayne Sara Stewart
Carmine Falcone Tom Wilkinson

Trailer

trailers
x

Batman Begins - trailer

Action, Adventure, Thriller

Anmeldelser og kommentarer ( 0 )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalede film

x