A Ghost Story (2017)

Drama, Fantasy, Romantik | 92 min
Anmeldelse:
0/10
0

Film info

  • Sprog: Engelsk
  • Censur: 11 år
  • I Biograferne: 1 Februar 2018
  • DVD: 26 April 2018
  • Blu-ray: 26 April 2018
  • VOD: 26 April 2018

Handling

‘A Ghost Story’ med stjernerne Casey Affleck og Rooney Mara i de to dominerende hovedroller blev efter premieren på Sundance-festivalen i 2016 udråbt som årets indie-sensation og er da også på alle måder en grænsebrydende film – svøbt i rå og smukke billeder – om et tavst, lagenklædt spøgelse, der drager tilbage til sit hjem for at være hos sin sorgramte kæreste.

Døden kommer, og for komponisten C (Affleck) kommer den pludseligt, da han køres ned udenfor sit og kærestens hus i Texas. Hun, M (Mara), identificerer ham på lighuset og kører hjem, hvorefter C rejser sig som et spøgelse i sit ligklæde og følger efter hende. Der er hypnotisk nærvær i forholdet mellem den sørgende M og det stakkels spøgelse, der dog hverken kan kommunikere med eller trøste sin elskede. Tiden går, M flytter ud, nye lejere flytter ind, og spøgelset bliver tvunget ud på en episk rejse, der transcenderer tid og rum.

Instruktørtalentet David Lowery (’Ain’t Them Bodies Saints’ og ’Pete’s Dragon’) fanger følsomt og elegant tiden, der går i stå, og livet, der fortsætter. Resultatet er en atmosfærisk og billedskøn spøgelsesfilm om tab, sorg og ensomhed. Med sin meditative (s)tilstand og dens afvigelse fra konventionel plotlogik peger filmen i retning af mestre som David Lynch og Terrence Malick, dog tilsat en solid portion underspillet humor og indie-spleen af bedste Sundance-skuffe.

 

Trailer

trailers
x

A Ghost Story - trailer

Drama, Fantasy, Romantik

Anmeldelser og kommentarer ( 0 )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalede film

x